En let poetisk indledning

med fotos taget af forfatteren i Luknam 1. august 2022

En fugtig diset morgen starter mandag den 1. august. I nattens løb har tunge regndråber slået så hårdt ned på sivene, at de ydmygt har bøjet sig for himlens vand – midlertidigt.

>>>

Som timerne går, og solen kommer, fordamper det tunge vand på sivene i varmen, og de rejser og ranker sig. Skoven af store slanke sivblade bølger blidt i brisen med en rolig raslen. Helt nede på jorden er der stille – men der er liv.

>>>

En lille slange snor sig sløvt fra sivene ud gennem græsset for at vitalisere sin vekselvarme krop på et varmt værested – finder slangen sig nogle livgivende lune sten?

>>>

Snogen på stenpletten suger varmen, bliver livlig og slanger sig ud efter det bytte, den vil fange i vandet.

Vand er nødvendigt for livet på jorden. Vand udgør to tredjedele af jordens overflade. Vand må være en sikker resource, for hvad skulle kunne fjerne klodens umådelige mængder vand, når vand ikke kan brænde – eller?

Læs mere i “Brændende vand”.

>><<